Dutch

edit

Alternative forms

edit

Etymology

edit

Variant of knisteren, from German knistern.

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /ˈknɪs.pə.rə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: knis‧pe‧ren

Verb

edit

knisperen

  1. (intransitive) to make a crackling or popping noise

Inflection

edit
Conjugation of knisperen (weak)
infinitive knisperen
past singular knisperde
past participle geknisperd
infinitive knisperen
gerund knisperen n
present tense past tense
1st person singular knisper knisperde
2nd person sing. (jij) knispert, knisper2 knisperde
2nd person sing. (u) knispert knisperde
2nd person sing. (gij) knispert knisperde
3rd person singular knispert knisperde
plural knisperen knisperden
subjunctive sing.1 knispere knisperde
subjunctive plur.1 knisperen knisperden
imperative sing. knisper
imperative plur.1 knispert
participles knisperend geknisperd
1) Archaic. 2) In case of inversion.