ordne
Danish edit
Etymology edit
From Middle Low German ordenen, from Latin ōrdināre (“to arrange, govern”). Compare Swedish ordna, German ordnen.
Pronunciation edit
- IPA(key): /ɔrdnə/, [ˈɒːd̥nə], (proscribed) IPA(key): [ˈɒːnə]
Verb edit
ordne (past tense ordnede, past participle ordnet)
- to order, arrange, organize (to put in the right sequence)
- to sort out, adjust, fix, tidy up (to set in the proper order)
- at ordne sit hår eller sit tøj
- to adjust one's hair or one's clothes
- to see to, to take care of, sort out, straighten out, deal with, settle (a problem or a conflict)
- (slang) to defeat in combat (with or without the result of death)
- 2014, Sven Ørnø, Dyndhåb, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
- Alle sagde, at han var for stærk for mig, og ingen kunne vinde over ham i et slagsmål, men jeg viste dem sgu noget andet. Jeg ordnede ham nemt.
- Everyone said that he was too strong for me, and that no one could take him in a fight, but I sure proved them wrong. I easily did him.
- 2015, Bo Reinholdt, Øjets purpur, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
- Kort og godt: han begyndte at gøre tilnærmelser til vore koner, og en af dem sladrede – og den gik jo ikke! Så mødte vi mandfolk op og ordnede ham.
- In brief: he began to make approaches to our wives, and one of them tattled - and that was unacceptable! Then we men came and did him.
- (vulgar, slang) to fuck, to do
- 1984, Jens Michael Schau, Himlen begynder ved jorden, repr. 2016, Lindhardt og Ringhof →ISBN
- Lad være med at nægte. Jeg overraskede jer. Og om morgenen fandt jeg hendes trusser på pladespilleren. Du ordnede hende, ikke?
- Don't deny it. I caught you. And in the morning, I found her panties on the record player. You did her, didn't you?
- 1983, Christian Kampmann, Sunshine, repr. 2017, Gyldendal A/S →ISBN
- Det endte med at jeg måtte holde hendes arme presset ned mod tæppet mens jeg ordnede hende med det eneste uskadte af mine lemmer.
- I ended up having to hold her arms pressed down into the blanket while doing her with my only uninjured limb.
- 1984, Jens Michael Schau, Himlen begynder ved jorden, repr. 2016, Lindhardt og Ringhof →ISBN
Conjugation edit
Inflection of ordne
Derived terms edit
Further reading edit
German edit
Pronunciation edit
Audio (file)
Verb edit
ordne
- inflection of ordnen:
Hunsrik edit
Pronunciation edit
Verb edit
ordne
Further reading edit
Norwegian Bokmål edit
Etymology edit
From Middle Low German ordenen.
Verb edit
ordne (imperative ordn or ordne, present tense ordner, passive ordnes, simple past and past participle ordna or ordnet, present participle ordnende)
- to arrange, fix, take care of
- to organise, put in order
Derived terms edit
References edit
- “ordne” in The Bokmål Dictionary.
Norwegian Nynorsk edit
Verb edit
ordne (present tense ordnar, past tense ordna, past participle ordna, passive infinitive ordnast, present participle ordnande, imperative ordne/ordn)
- alternative form of ordna