hængia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse hengja, from Proto-Germanic *hangijaną.

Verb

hængia

1. (intransitive) to hang, to be suspended
2. (transitive) to hang, to cause to hang

Conjugation

Conjugation of hængia (weak)

	present			past
infinitive	hængia			—
participle	hængiandi, hængiande			hængder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	hængir	hængi, hænge	—	hængdi, hængde	hængdi, hængde
þū	hængir	hængi, hænge	hæng	hængdi, hængde	hængdi, hængde
han	hængir	hængi, hænge	—	hængdi, hængde	hængdi, hængde
vīr	hængium, hængiom	hængium, hængiom	hængium, hængiom	hængdum, hængdom	hængdum, hængdom
īr	hængin	hængin	hængin	hængdin	hængdin
þēr	hængia	hængin	—	hængdu, hængdo	hængdin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	hængis	hængis, hænges	—	hængdis, hængdes	hængdis, hængdes
þū	hængis	hængis, hænges	—	hængdis, hængdes	hængdis, hængdes
han	hængis	hængis, hænges	—	hængdis, hængdes	hængdis, hængdes
vīr	hængiums, hængioms	hængiums, hængioms	—	hængdums, hængdoms	hængdums, hængdoms
īr	hængins	hængins	—	hængdins	hængdins
þēr	hængias	hængins	—	hængdus, hængdos	hængdins

Descendants

• Swedish: hänga