Dutch

edit

Etymology

edit

From af +‎ rammelen.

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /ˈɑfˌrɑ.mə.lə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧ram‧me‧len

Verb

edit

aframmelen

  1. (transitive) to beat up
    Synonym: afranselen
    (Brabantian) M'n bloemen kapot trappen, kom is ie da'k a aframmel, vwayou!
    Stepping on my flowers, eh? Come here, so I'll give you a beating, dangit!
  2. (transitive) to say something fast and mechanically
    Synonym: afraffelen

Inflection

edit
Conjugation of aframmelen (weak, separable)
infinitive aframmelen
past singular rammelde af
past participle afgerammeld
infinitive aframmelen
gerund aframmelen n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular rammel af rammelde af aframmel aframmelde
2nd person sing. (jij) rammelt af, rammel af2 rammelde af aframmelt aframmelde
2nd person sing. (u) rammelt af rammelde af aframmelt aframmelde
2nd person sing. (gij) rammelt af rammelde af aframmelt aframmelde
3rd person singular rammelt af rammelde af aframmelt aframmelde
plural rammelen af rammelden af aframmelen aframmelden
subjunctive sing.1 rammele af rammelde af aframmele aframmelde
subjunctive plur.1 rammelen af rammelden af aframmelen aframmelden
imperative sing. rammel af
imperative plur.1 rammelt af
participles aframmelend afgerammeld
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Descendants

edit
  • Petjo: aframmelen, aframl'n

References

edit