Danish

edit

Etymology

edit

From French démonstratif.

Adjective

edit

demonstrativ

  1. (grammar) demonstrative
  2. ostentatious, unsubtly expressing an opinion without actually articulating it
    • 2017, Lisbeth Werner, Puk sætter rekord, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      ... Karen ... smækkede døren efter sig på en meget demonstrativ måde.
      Karen slammed the door behind in a very ostentatious way.
    • 2015, Katrine Marie Guldager, København, Politikens Forlag, →ISBN:
      Hun tog et stort sug af cigaretten og pustede røgen ud på en meget demonstrativ måde.
      She inhaled deeply from the cigarette and exhaled the smoke in a very ostentatious way.
    • 2013, Morten Hesseldahl, En tid til at dø, Modtryk, →ISBN:
      “En beskeden mand,” siger Kasper. “Beskeden på en meget demonstrativ måde i så fald.
      "A modest man," Kasper says. "In that case, modest in a very ostentatious way.

Inflection

edit
Inflection of demonstrativ
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular demonstrativ 2
Indefinite neuter singular demonstrativt 2
Plural demonstrative 2
Definite attributive1 demonstrative
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

edit

Further reading

edit

German

edit

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /demɔnstʁaˈtiːf/
  • Audio:(file)

Adjective

edit

demonstrativ (strong nominative masculine singular demonstrativer, comparative demonstrativer, superlative am demonstrativsten)

  1. demonstrative

Declension

edit

Further reading

edit

Romanian

edit

Etymology

edit

Borrowed from French démonstratif, from Latin demonstrativus. By surface analysis, demonstra +‎ -tiv.

Adjective

edit

demonstrativ m or n (feminine singular demonstrativă, masculine plural demonstrativi, feminine and neuter plural demonstrative)

  1. demonstrative

Declension

edit